Jeg tænkte på nu'et som kulturformidling når jeg læser Bakhtin (Toward a Philosophy of the Act, og det er handling, ikke skuespil, fandt jeg ud af, men det var jo bare endnu bedre!). Han giver mig: "being, event, aestetic intuiting, the meeting here, life lived on tactic basis, og ,,,"Historically language grew up in the service of participative thinking and performed acts,,," for et postulat!!wow
Og,, han bruger Pushkin, hvilket er en glæde for mig.
Så læser jeg Dorte Jørgensen, "Skønhed - en engel gik forbi", hun skriver om æstetik og bruger flere af de samme filosofiske kilder som Beth Juncker, så spændende, hun får frem det jeg prøvede at sige, om oplevelsen som meningsbefriet, jeg sagde ekstase, hvilket er klodset og forkert, men hun siger det elegant,,Hun omtaler, det jeg tror Beth Juncker kalder den fjerde dimension som "immanent transcendens", "det underfulde i hverdagen", "af en åndelig karakter" eller til sidst "at skønhedserfaring ikke kan villes og ikke har noget pragmatisk formål".
Den sidste del af en sætning får mig at tænke på Juncker, Danbolt og Mouritsens beskrivelse af leg. Måske er dette et af vores "fordi".
Legen og mulighederne til leg fortælle noget om oplevelser og muligheder for oplevelser - fordi at æstetiske oplevelser ligner legen i det at de ikke kan iværksættes, villes eller have et pragmatisk formål.
Schiller har vi jo også læst om laver en forbindelse mellem æstetik og leg, men jeg kan bedre li denne forbindelse, hvad synes i?
