Så fik jeg også en Flickr-konto.
Jeg har tilføjet jer begge som kontakter - hvis I vil finde mig, så hedder jeg såmænd "pernillemakholm" som ID.... (meget opfindsomt :)
Jeg er ved at uploade billeder fra mine biblioteksbesøg - men det tager noget tid, for der er mange....
Ses i morgen!
/P. :o)
2007/04/18
2007/04/09
blog praksis
Hej
I udtrykkede behov for at få en påmindelse om hvad der sker på bloggen.
Under "comments" kan du skrive din email så at du altid får besked hvis nogen svarer på dine poster. Under settings/email kan du få alt der bliver publiceret sendt til din email, på den måde ligger alt vi skal bruge her og diskussioner ligger hvor de hører hjemme (ikke i en bunke mails) men man kan få meddelelse om udvikling, hvis man vil.
I udtrykkede behov for at få en påmindelse om hvad der sker på bloggen.
Under "comments" kan du skrive din email så at du altid får besked hvis nogen svarer på dine poster. Under settings/email kan du få alt der bliver publiceret sendt til din email, på den måde ligger alt vi skal bruge her og diskussioner ligger hvor de hører hjemme (ikke i en bunke mails) men man kan få meddelelse om udvikling, hvis man vil.
Forslag til teoretisk base til "leg"-definitioner (en start)
Mennesker – både børn og voksne – er gode til nogle ting, og mindre gode til andre ting. Denne forskel kan forklares, med at vi alle har styrker og svagheder i forskellige intelligenser eller forskellige ”klogheder” (som Steenhold kalder det). Når vi udvikler os (eller oplever) er det med vores hele menneske. Dvs. at vi, som hele mennesker, har alle disse klogheder med i enhver udvikling og oplevelsessituation, men det er forskelligt i hvor stor grad vi er i stand til at anvende hver enkelt af disse klogheder. Derfor er det vigtigt i vores projekt, at komme rundt omkring alle disse klogheder, hvis vi ønsker at tilgodese mangfoldigheden af mennesker.
(Her et afsnit om ”det legende menneske”)… om at f.eks. menneskers kreativitet stimuleres bedst i et ”legende miljø/stemning”. Og at vi tror på at hvert enkelt menneske besidder mange ubenyttede resurser. Derfor skal vi skabe miljø for at kreativitet og oplevelser kan opstå og stimuleres ved at hver enkelt person kan finde sine egne resurser frem. Og disse resurser kan kun hver enkelt selv finde – og bedst med en legende livsindstilling og/eller i et miljø, som opfordrer til leg.
Steenhold siger:
”Det er derfor vigtigt at skelne mellem leg og læring og leg og indlæring.
Det gør man ved at skelne mellem de 3 måder, hvorpå lege organiseres:
Fri leg
Aktions leg
Anvendt leg” (s 76)
I vores opgave kan vi fokusere på nr. 1 og 2. Lave et bibliotek, som både faciliterer fri leg (leg for legens skyld) OG faciliterer aktions leg (den grænseoverskridende leg) hvor nye ideer, kreativitet, innovation og serendipitet kan opstå!
Jeg mener også at der er paralleller mellem Den grænseoverskridende leg og Lennarts begreber om Konvergent og Divergent tankegang. Begge handler om at tænke ”gamle” erfaringer ind i nye baner – og få nye ideér… oplevelser.
(Her et afsnit om ”det legende menneske”)… om at f.eks. menneskers kreativitet stimuleres bedst i et ”legende miljø/stemning”. Og at vi tror på at hvert enkelt menneske besidder mange ubenyttede resurser. Derfor skal vi skabe miljø for at kreativitet og oplevelser kan opstå og stimuleres ved at hver enkelt person kan finde sine egne resurser frem. Og disse resurser kan kun hver enkelt selv finde – og bedst med en legende livsindstilling og/eller i et miljø, som opfordrer til leg.
Steenhold siger:
”Det er derfor vigtigt at skelne mellem leg og læring og leg og indlæring.
Det gør man ved at skelne mellem de 3 måder, hvorpå lege organiseres:
Fri leg
Aktions leg
Anvendt leg” (s 76)
I vores opgave kan vi fokusere på nr. 1 og 2. Lave et bibliotek, som både faciliterer fri leg (leg for legens skyld) OG faciliterer aktions leg (den grænseoverskridende leg) hvor nye ideer, kreativitet, innovation og serendipitet kan opstå!
Jeg mener også at der er paralleller mellem Den grænseoverskridende leg og Lennarts begreber om Konvergent og Divergent tankegang. Begge handler om at tænke ”gamle” erfaringer ind i nye baner – og få nye ideér… oplevelser.
Denne tekst vil jeg fortsætte lidt med...
2007/04/06
Forslag til teoretisk base til "oplevelses" definition
Hej
Her er så mit forslag til pensum sammensætning til at operationalisere begrebet oplevelse.
Dette er min argumenterende tanke:
Vi kan vælge at definere ”oplevelse” med Wright, Dewey og Bakhtin som vægtlægger det ”æstetiske”. For at videreudvikle denne del bruger vi Beth Juncker og får så allerede trukket børnen ind i billedet, hun fremhæver det sansende (i vandrendepinde bogen;), det sansende kan vi koble direkte ind i Ørnbo teksten som har nogle smukke figurer der kan bruges til at fortælle vores eventyr, de forbinder det sansende med det oplevende, indlevende og medlevende. Her ligger vi tæt op af de 9 intelligenser, men lige nu så tænker jeg at Merleau-Ponty laver nogle gode betragtninger om hvordan vi bruger sanserne som erfarende mennesker. Institutionen kan diskuteres og perspektiveres i forhold til ”Følelsesfabrikken” og denne bogs model ”oplevelseskompasset”, for at tydeliggøre hvad vil arbejde med og eventuelt hvad de interviewede oplever. Denne bog har også mange gode økonomiske argumenter for hvorfor det er så vigtigt at tænke i oplevelse når vi skal ”sælge” en vare.
Merleau-Ponty, Maurice (1945 (2006)) Kroppens fænomenologi. Det lille Forlag, s. 93-111 (i alt 19 sider).
Merleau-Ponty, Maurice (1948 (2005)) The World of Perception. Routledge, New York, kap. 3, s. 59-66, og kap.5, s.81-90 (i alt 18 sider)
Juncker, Beth (2006) Om processen. Det æstetiskes betydning i børns kultur. Tiderne Skifter
Ørnbo, Jens, Sneppen, Claus og Wurtz, Peter. (2004). Oplevelsesbaseret kommunikation: Oplevelse. Indlevelse. Medlevelse. Viby: JP Erhvervsbøger. (s.89-123)
Lund, Jacob Michael, Porse Nielsen, Anna, Goldschmidt, Lars, Dahl, Henrik og Martinsen, Thomas. (2005). Følelsesfabrikken. København: Børsens Forlag. (s.17-92)
Blythe, Mark A., Overbeecke, Kees, Monk, Andrew F. og Wright, Peter C.. (2003). Funology: From usability to enjoyment.
Dewey, J. (1934). Art as experience. New York: Perigree.
Dewey, J. (1925). Experience and nature. La Salle, Illinois: Open Court
Bakhtin M. (1986). Speech Genres and Other Late Essays. Austin, TX: University of Texas Press.
Bakhtin M. (1993). Towards a Philosophy of the Act. Austin, TX: University of Texas Press.
Her er så mit forslag til pensum sammensætning til at operationalisere begrebet oplevelse.
Dette er min argumenterende tanke:
Vi kan vælge at definere ”oplevelse” med Wright, Dewey og Bakhtin som vægtlægger det ”æstetiske”. For at videreudvikle denne del bruger vi Beth Juncker og får så allerede trukket børnen ind i billedet, hun fremhæver det sansende (i vandrendepinde bogen;), det sansende kan vi koble direkte ind i Ørnbo teksten som har nogle smukke figurer der kan bruges til at fortælle vores eventyr, de forbinder det sansende med det oplevende, indlevende og medlevende. Her ligger vi tæt op af de 9 intelligenser, men lige nu så tænker jeg at Merleau-Ponty laver nogle gode betragtninger om hvordan vi bruger sanserne som erfarende mennesker. Institutionen kan diskuteres og perspektiveres i forhold til ”Følelsesfabrikken” og denne bogs model ”oplevelseskompasset”, for at tydeliggøre hvad vil arbejde med og eventuelt hvad de interviewede oplever. Denne bog har også mange gode økonomiske argumenter for hvorfor det er så vigtigt at tænke i oplevelse når vi skal ”sælge” en vare.
Merleau-Ponty, Maurice (1945 (2006)) Kroppens fænomenologi. Det lille Forlag, s. 93-111 (i alt 19 sider).
Merleau-Ponty, Maurice (1948 (2005)) The World of Perception. Routledge, New York, kap. 3, s. 59-66, og kap.5, s.81-90 (i alt 18 sider)
Juncker, Beth (2006) Om processen. Det æstetiskes betydning i børns kultur. Tiderne Skifter
Ørnbo, Jens, Sneppen, Claus og Wurtz, Peter. (2004). Oplevelsesbaseret kommunikation: Oplevelse. Indlevelse. Medlevelse. Viby: JP Erhvervsbøger. (s.89-123)
Lund, Jacob Michael, Porse Nielsen, Anna, Goldschmidt, Lars, Dahl, Henrik og Martinsen, Thomas. (2005). Følelsesfabrikken. København: Børsens Forlag. (s.17-92)
Blythe, Mark A., Overbeecke, Kees, Monk, Andrew F. og Wright, Peter C.. (2003). Funology: From usability to enjoyment.
Dewey, J. (1934). Art as experience. New York: Perigree.
Dewey, J. (1925). Experience and nature. La Salle, Illinois: Open Court
Bakhtin M. (1986). Speech Genres and Other Late Essays. Austin, TX: University of Texas Press.
Bakhtin M. (1993). Towards a Philosophy of the Act. Austin, TX: University of Texas Press.
2007/04/03
metode idéer, videre 4/4
Oplevelser
Hvis vi forstår oplevelser i forlængelse af Wright, Dewey og Bakhtin, så består de af erfaringer, som kræver et erfarende subjekt og et stimuli i form af et objekt, udover dette kræves en æstetisk kvalitet, der har en form i sig selv, noget der opfylder sit eget mål, skulle man kunne sige.
Siden oplevelser og erfaringer er subjektive, så må subjekterne undersøges, siden oplevelser har en æstetisk kvalitet, så må de sansemæssige stimuli i et rum kunne undersøges, da sanserne er fælles for mennesker så må vi kunne udtale os generelt om disse fysiske muligheder(!) til oplevelser.
Så vores case, skaber et ståsted, et udgangspunkt, en konkretisering af vores problemformulering. Observationerne af objektet (oplevelses - rummet), baserer sig i det æstetiske, det sansende og fællesmenneskelige aspekt.
Interview og fotografier som brugerne tager, fortæller noget om det erfarende subjekt.
Case, et ex. på et oplevelsesfattigt bibliotek
For at kunne give konkrete ideer
Observationer på oplevelsesrige institutioner
For at kunne give eksempler og teste teorien
Interview og fotografi undersøgelse af brugere "de oplevende"
For at kunne give eksempler og teste teorien
Hvis vi forstår oplevelser i forlængelse af Wright, Dewey og Bakhtin, så består de af erfaringer, som kræver et erfarende subjekt og et stimuli i form af et objekt, udover dette kræves en æstetisk kvalitet, der har en form i sig selv, noget der opfylder sit eget mål, skulle man kunne sige.
Siden oplevelser og erfaringer er subjektive, så må subjekterne undersøges, siden oplevelser har en æstetisk kvalitet, så må de sansemæssige stimuli i et rum kunne undersøges, da sanserne er fælles for mennesker så må vi kunne udtale os generelt om disse fysiske muligheder(!) til oplevelser.
Så vores case, skaber et ståsted, et udgangspunkt, en konkretisering af vores problemformulering. Observationerne af objektet (oplevelses - rummet), baserer sig i det æstetiske, det sansende og fællesmenneskelige aspekt.
Interview og fotografier som brugerne tager, fortæller noget om det erfarende subjekt.
Case, et ex. på et oplevelsesfattigt bibliotek
For at kunne give konkrete ideer
Observationer på oplevelsesrige institutioner
For at kunne give eksempler og teste teorien
Interview og fotografi undersøgelse af brugere "de oplevende"
For at kunne give eksempler og teste teorien
2007/04/01
Serendipitet på træningscenteret
Så, tror jeg vi har for meget af brugbar litteratur om oplevelser! Jeg blev spurgt af den søde receptionist på centret jeg underviser på, hvad jeg skal skrive bachelor om, jeg svarer kort (for at ikke kede hende) "oplevelser". Så kommer hun igår med to kompendier og en pensumliste fra faget "Oplevelses kommunikation" på RUC.
Det ser meget spændende ud, der er selvfølgeligt en del definitioner og begrebsanalyser der er interessante. Jeg synes også at jeg kan se starten på en argumentation for valg af "teori" vi følger, for der er ikke en fast teori, der er en masse konglomerater fra forskellige forskningstraditioner (psykologi, økonomi, filosofi osv) som opstår her og nu. Så vi må have en argumentation for hvad vi bruger og hvorfor. Lad os skrive sammen om hvad vi læser af oplevelseslitteratur så at vi kan begynde dykke lidt istedet for at brede os mere på det område.
Det ser meget spændende ud, der er selvfølgeligt en del definitioner og begrebsanalyser der er interessante. Jeg synes også at jeg kan se starten på en argumentation for valg af "teori" vi følger, for der er ikke en fast teori, der er en masse konglomerater fra forskellige forskningstraditioner (psykologi, økonomi, filosofi osv) som opstår her og nu. Så vi må have en argumentation for hvad vi bruger og hvorfor. Lad os skrive sammen om hvad vi læser af oplevelseslitteratur så at vi kan begynde dykke lidt istedet for at brede os mere på det område.
Subscribe to:
Posts (Atom)