Jeg tænkte på nu'et som kulturformidling når jeg læser Bakhtin (Toward a Philosophy of the Act, og det er handling, ikke skuespil, fandt jeg ud af, men det var jo bare endnu bedre!). Han giver mig: "being, event, aestetic intuiting, the meeting here, life lived on tactic basis, og ,,,"Historically language grew up in the service of participative thinking and performed acts,,," for et postulat!!wow
Og,, han bruger Pushkin, hvilket er en glæde for mig.
Så læser jeg Dorte Jørgensen, "Skønhed - en engel gik forbi", hun skriver om æstetik og bruger flere af de samme filosofiske kilder som Beth Juncker, så spændende, hun får frem det jeg prøvede at sige, om oplevelsen som meningsbefriet, jeg sagde ekstase, hvilket er klodset og forkert, men hun siger det elegant,,Hun omtaler, det jeg tror Beth Juncker kalder den fjerde dimension som "immanent transcendens", "det underfulde i hverdagen", "af en åndelig karakter" eller til sidst "at skønhedserfaring ikke kan villes og ikke har noget pragmatisk formål".
Den sidste del af en sætning får mig at tænke på Juncker, Danbolt og Mouritsens beskrivelse af leg. Måske er dette et af vores "fordi".
Legen og mulighederne til leg fortælle noget om oplevelser og muligheder for oplevelser - fordi at æstetiske oplevelser ligner legen i det at de ikke kan iværksættes, villes eller have et pragmatisk formål.
Schiller har vi jo også læst om laver en forbindelse mellem æstetik og leg, men jeg kan bedre li denne forbindelse, hvad synes i?
2007/05/06
2007/04/18
Flickr-Friends
Så fik jeg også en Flickr-konto.
Jeg har tilføjet jer begge som kontakter - hvis I vil finde mig, så hedder jeg såmænd "pernillemakholm" som ID.... (meget opfindsomt :)
Jeg er ved at uploade billeder fra mine biblioteksbesøg - men det tager noget tid, for der er mange....
Ses i morgen!
/P. :o)
Jeg har tilføjet jer begge som kontakter - hvis I vil finde mig, så hedder jeg såmænd "pernillemakholm" som ID.... (meget opfindsomt :)
Jeg er ved at uploade billeder fra mine biblioteksbesøg - men det tager noget tid, for der er mange....
Ses i morgen!
/P. :o)
2007/04/09
blog praksis
Hej
I udtrykkede behov for at få en påmindelse om hvad der sker på bloggen.
Under "comments" kan du skrive din email så at du altid får besked hvis nogen svarer på dine poster. Under settings/email kan du få alt der bliver publiceret sendt til din email, på den måde ligger alt vi skal bruge her og diskussioner ligger hvor de hører hjemme (ikke i en bunke mails) men man kan få meddelelse om udvikling, hvis man vil.
I udtrykkede behov for at få en påmindelse om hvad der sker på bloggen.
Under "comments" kan du skrive din email så at du altid får besked hvis nogen svarer på dine poster. Under settings/email kan du få alt der bliver publiceret sendt til din email, på den måde ligger alt vi skal bruge her og diskussioner ligger hvor de hører hjemme (ikke i en bunke mails) men man kan få meddelelse om udvikling, hvis man vil.
Forslag til teoretisk base til "leg"-definitioner (en start)
Mennesker – både børn og voksne – er gode til nogle ting, og mindre gode til andre ting. Denne forskel kan forklares, med at vi alle har styrker og svagheder i forskellige intelligenser eller forskellige ”klogheder” (som Steenhold kalder det). Når vi udvikler os (eller oplever) er det med vores hele menneske. Dvs. at vi, som hele mennesker, har alle disse klogheder med i enhver udvikling og oplevelsessituation, men det er forskelligt i hvor stor grad vi er i stand til at anvende hver enkelt af disse klogheder. Derfor er det vigtigt i vores projekt, at komme rundt omkring alle disse klogheder, hvis vi ønsker at tilgodese mangfoldigheden af mennesker.
(Her et afsnit om ”det legende menneske”)… om at f.eks. menneskers kreativitet stimuleres bedst i et ”legende miljø/stemning”. Og at vi tror på at hvert enkelt menneske besidder mange ubenyttede resurser. Derfor skal vi skabe miljø for at kreativitet og oplevelser kan opstå og stimuleres ved at hver enkelt person kan finde sine egne resurser frem. Og disse resurser kan kun hver enkelt selv finde – og bedst med en legende livsindstilling og/eller i et miljø, som opfordrer til leg.
Steenhold siger:
”Det er derfor vigtigt at skelne mellem leg og læring og leg og indlæring.
Det gør man ved at skelne mellem de 3 måder, hvorpå lege organiseres:
Fri leg
Aktions leg
Anvendt leg” (s 76)
I vores opgave kan vi fokusere på nr. 1 og 2. Lave et bibliotek, som både faciliterer fri leg (leg for legens skyld) OG faciliterer aktions leg (den grænseoverskridende leg) hvor nye ideer, kreativitet, innovation og serendipitet kan opstå!
Jeg mener også at der er paralleller mellem Den grænseoverskridende leg og Lennarts begreber om Konvergent og Divergent tankegang. Begge handler om at tænke ”gamle” erfaringer ind i nye baner – og få nye ideér… oplevelser.
(Her et afsnit om ”det legende menneske”)… om at f.eks. menneskers kreativitet stimuleres bedst i et ”legende miljø/stemning”. Og at vi tror på at hvert enkelt menneske besidder mange ubenyttede resurser. Derfor skal vi skabe miljø for at kreativitet og oplevelser kan opstå og stimuleres ved at hver enkelt person kan finde sine egne resurser frem. Og disse resurser kan kun hver enkelt selv finde – og bedst med en legende livsindstilling og/eller i et miljø, som opfordrer til leg.
Steenhold siger:
”Det er derfor vigtigt at skelne mellem leg og læring og leg og indlæring.
Det gør man ved at skelne mellem de 3 måder, hvorpå lege organiseres:
Fri leg
Aktions leg
Anvendt leg” (s 76)
I vores opgave kan vi fokusere på nr. 1 og 2. Lave et bibliotek, som både faciliterer fri leg (leg for legens skyld) OG faciliterer aktions leg (den grænseoverskridende leg) hvor nye ideer, kreativitet, innovation og serendipitet kan opstå!
Jeg mener også at der er paralleller mellem Den grænseoverskridende leg og Lennarts begreber om Konvergent og Divergent tankegang. Begge handler om at tænke ”gamle” erfaringer ind i nye baner – og få nye ideér… oplevelser.
Denne tekst vil jeg fortsætte lidt med...
2007/04/06
Forslag til teoretisk base til "oplevelses" definition
Hej
Her er så mit forslag til pensum sammensætning til at operationalisere begrebet oplevelse.
Dette er min argumenterende tanke:
Vi kan vælge at definere ”oplevelse” med Wright, Dewey og Bakhtin som vægtlægger det ”æstetiske”. For at videreudvikle denne del bruger vi Beth Juncker og får så allerede trukket børnen ind i billedet, hun fremhæver det sansende (i vandrendepinde bogen;), det sansende kan vi koble direkte ind i Ørnbo teksten som har nogle smukke figurer der kan bruges til at fortælle vores eventyr, de forbinder det sansende med det oplevende, indlevende og medlevende. Her ligger vi tæt op af de 9 intelligenser, men lige nu så tænker jeg at Merleau-Ponty laver nogle gode betragtninger om hvordan vi bruger sanserne som erfarende mennesker. Institutionen kan diskuteres og perspektiveres i forhold til ”Følelsesfabrikken” og denne bogs model ”oplevelseskompasset”, for at tydeliggøre hvad vil arbejde med og eventuelt hvad de interviewede oplever. Denne bog har også mange gode økonomiske argumenter for hvorfor det er så vigtigt at tænke i oplevelse når vi skal ”sælge” en vare.
Merleau-Ponty, Maurice (1945 (2006)) Kroppens fænomenologi. Det lille Forlag, s. 93-111 (i alt 19 sider).
Merleau-Ponty, Maurice (1948 (2005)) The World of Perception. Routledge, New York, kap. 3, s. 59-66, og kap.5, s.81-90 (i alt 18 sider)
Juncker, Beth (2006) Om processen. Det æstetiskes betydning i børns kultur. Tiderne Skifter
Ørnbo, Jens, Sneppen, Claus og Wurtz, Peter. (2004). Oplevelsesbaseret kommunikation: Oplevelse. Indlevelse. Medlevelse. Viby: JP Erhvervsbøger. (s.89-123)
Lund, Jacob Michael, Porse Nielsen, Anna, Goldschmidt, Lars, Dahl, Henrik og Martinsen, Thomas. (2005). Følelsesfabrikken. København: Børsens Forlag. (s.17-92)
Blythe, Mark A., Overbeecke, Kees, Monk, Andrew F. og Wright, Peter C.. (2003). Funology: From usability to enjoyment.
Dewey, J. (1934). Art as experience. New York: Perigree.
Dewey, J. (1925). Experience and nature. La Salle, Illinois: Open Court
Bakhtin M. (1986). Speech Genres and Other Late Essays. Austin, TX: University of Texas Press.
Bakhtin M. (1993). Towards a Philosophy of the Act. Austin, TX: University of Texas Press.
Her er så mit forslag til pensum sammensætning til at operationalisere begrebet oplevelse.
Dette er min argumenterende tanke:
Vi kan vælge at definere ”oplevelse” med Wright, Dewey og Bakhtin som vægtlægger det ”æstetiske”. For at videreudvikle denne del bruger vi Beth Juncker og får så allerede trukket børnen ind i billedet, hun fremhæver det sansende (i vandrendepinde bogen;), det sansende kan vi koble direkte ind i Ørnbo teksten som har nogle smukke figurer der kan bruges til at fortælle vores eventyr, de forbinder det sansende med det oplevende, indlevende og medlevende. Her ligger vi tæt op af de 9 intelligenser, men lige nu så tænker jeg at Merleau-Ponty laver nogle gode betragtninger om hvordan vi bruger sanserne som erfarende mennesker. Institutionen kan diskuteres og perspektiveres i forhold til ”Følelsesfabrikken” og denne bogs model ”oplevelseskompasset”, for at tydeliggøre hvad vil arbejde med og eventuelt hvad de interviewede oplever. Denne bog har også mange gode økonomiske argumenter for hvorfor det er så vigtigt at tænke i oplevelse når vi skal ”sælge” en vare.
Merleau-Ponty, Maurice (1945 (2006)) Kroppens fænomenologi. Det lille Forlag, s. 93-111 (i alt 19 sider).
Merleau-Ponty, Maurice (1948 (2005)) The World of Perception. Routledge, New York, kap. 3, s. 59-66, og kap.5, s.81-90 (i alt 18 sider)
Juncker, Beth (2006) Om processen. Det æstetiskes betydning i børns kultur. Tiderne Skifter
Ørnbo, Jens, Sneppen, Claus og Wurtz, Peter. (2004). Oplevelsesbaseret kommunikation: Oplevelse. Indlevelse. Medlevelse. Viby: JP Erhvervsbøger. (s.89-123)
Lund, Jacob Michael, Porse Nielsen, Anna, Goldschmidt, Lars, Dahl, Henrik og Martinsen, Thomas. (2005). Følelsesfabrikken. København: Børsens Forlag. (s.17-92)
Blythe, Mark A., Overbeecke, Kees, Monk, Andrew F. og Wright, Peter C.. (2003). Funology: From usability to enjoyment.
Dewey, J. (1934). Art as experience. New York: Perigree.
Dewey, J. (1925). Experience and nature. La Salle, Illinois: Open Court
Bakhtin M. (1986). Speech Genres and Other Late Essays. Austin, TX: University of Texas Press.
Bakhtin M. (1993). Towards a Philosophy of the Act. Austin, TX: University of Texas Press.
2007/04/03
metode idéer, videre 4/4
Oplevelser
Hvis vi forstår oplevelser i forlængelse af Wright, Dewey og Bakhtin, så består de af erfaringer, som kræver et erfarende subjekt og et stimuli i form af et objekt, udover dette kræves en æstetisk kvalitet, der har en form i sig selv, noget der opfylder sit eget mål, skulle man kunne sige.
Siden oplevelser og erfaringer er subjektive, så må subjekterne undersøges, siden oplevelser har en æstetisk kvalitet, så må de sansemæssige stimuli i et rum kunne undersøges, da sanserne er fælles for mennesker så må vi kunne udtale os generelt om disse fysiske muligheder(!) til oplevelser.
Så vores case, skaber et ståsted, et udgangspunkt, en konkretisering af vores problemformulering. Observationerne af objektet (oplevelses - rummet), baserer sig i det æstetiske, det sansende og fællesmenneskelige aspekt.
Interview og fotografier som brugerne tager, fortæller noget om det erfarende subjekt.
Case, et ex. på et oplevelsesfattigt bibliotek
For at kunne give konkrete ideer
Observationer på oplevelsesrige institutioner
For at kunne give eksempler og teste teorien
Interview og fotografi undersøgelse af brugere "de oplevende"
For at kunne give eksempler og teste teorien
Hvis vi forstår oplevelser i forlængelse af Wright, Dewey og Bakhtin, så består de af erfaringer, som kræver et erfarende subjekt og et stimuli i form af et objekt, udover dette kræves en æstetisk kvalitet, der har en form i sig selv, noget der opfylder sit eget mål, skulle man kunne sige.
Siden oplevelser og erfaringer er subjektive, så må subjekterne undersøges, siden oplevelser har en æstetisk kvalitet, så må de sansemæssige stimuli i et rum kunne undersøges, da sanserne er fælles for mennesker så må vi kunne udtale os generelt om disse fysiske muligheder(!) til oplevelser.
Så vores case, skaber et ståsted, et udgangspunkt, en konkretisering af vores problemformulering. Observationerne af objektet (oplevelses - rummet), baserer sig i det æstetiske, det sansende og fællesmenneskelige aspekt.
Interview og fotografier som brugerne tager, fortæller noget om det erfarende subjekt.
Case, et ex. på et oplevelsesfattigt bibliotek
For at kunne give konkrete ideer
Observationer på oplevelsesrige institutioner
For at kunne give eksempler og teste teorien
Interview og fotografi undersøgelse af brugere "de oplevende"
For at kunne give eksempler og teste teorien
2007/04/01
Serendipitet på træningscenteret
Så, tror jeg vi har for meget af brugbar litteratur om oplevelser! Jeg blev spurgt af den søde receptionist på centret jeg underviser på, hvad jeg skal skrive bachelor om, jeg svarer kort (for at ikke kede hende) "oplevelser". Så kommer hun igår med to kompendier og en pensumliste fra faget "Oplevelses kommunikation" på RUC.
Det ser meget spændende ud, der er selvfølgeligt en del definitioner og begrebsanalyser der er interessante. Jeg synes også at jeg kan se starten på en argumentation for valg af "teori" vi følger, for der er ikke en fast teori, der er en masse konglomerater fra forskellige forskningstraditioner (psykologi, økonomi, filosofi osv) som opstår her og nu. Så vi må have en argumentation for hvad vi bruger og hvorfor. Lad os skrive sammen om hvad vi læser af oplevelseslitteratur så at vi kan begynde dykke lidt istedet for at brede os mere på det område.
Det ser meget spændende ud, der er selvfølgeligt en del definitioner og begrebsanalyser der er interessante. Jeg synes også at jeg kan se starten på en argumentation for valg af "teori" vi følger, for der er ikke en fast teori, der er en masse konglomerater fra forskellige forskningstraditioner (psykologi, økonomi, filosofi osv) som opstår her og nu. Så vi må have en argumentation for hvad vi bruger og hvorfor. Lad os skrive sammen om hvad vi læser af oplevelseslitteratur så at vi kan begynde dykke lidt istedet for at brede os mere på det område.
2007/03/28
Metode idé
Hvad nu hvis,,,
Vi holder fast i første idé til metode og så laver et eksempel på et super oplevelsesfattigt voksen bibliotek for at til dette eksempel finde gode ideer til hvad der skulle kunne hjælpe.
Altså, vi valgte et voksenbibliotek som vi gennemgik for oplevelsesmuligheder, det kan være et anonymt bibliotek så at vi ikke hænger nogen ud. Så kan vi søge efter den oprindelige idé med hvordan vi kan hente inspiration af børn og børneinstitutioner, til at skabe et oplevelsesrum på dette bibliotek.
Alt dette for at ikke undersøge alle voksenbiblioteker, men lave case oplæg.
What do you say?
Vi holder fast i første idé til metode og så laver et eksempel på et super oplevelsesfattigt voksen bibliotek for at til dette eksempel finde gode ideer til hvad der skulle kunne hjælpe.
Altså, vi valgte et voksenbibliotek som vi gennemgik for oplevelsesmuligheder, det kan være et anonymt bibliotek så at vi ikke hænger nogen ud. Så kan vi søge efter den oprindelige idé med hvordan vi kan hente inspiration af børn og børneinstitutioner, til at skabe et oplevelsesrum på dette bibliotek.
Alt dette for at ikke undersøge alle voksenbiblioteker, men lave case oplæg.
What do you say?
2007/03/27
tirsdagsmøde agenda
Hej
Så har vi alle lagt ud en masse :) for en fest!
Jeg forslår at vi idag fordeler det vi fundet af litteratur på:
Teori og Litteratur for at definere:
Oplevelse
Oplevelses rum
Børnekulturelle begreber som leg.
De mange forskellige intelligenser (oplevelses evner?)
Lighed mellem børn og voksne (det sansende menneske, det legende menneske)
Leg afsondret fra læring (eventuelt oplevelse afsondret fra mening)
Oplevelses faktorer i rummet
Fiksionskontrakt i rummet
Indretning og arkitektur, rummets opbygning
Ide katalog eksempler
Om hvordan vi laver gode observationer af rummets indretning, brugere og handlinger og interview af børn og brug af deres billeder.
Dette for at gøre det mere behændigt og for at se hvor vi mangler litteratur.
Videre har vore vejleder givet os nogle tider vi kan vælge mellem til første vejledning, så husk at tage kalenderer med!
Vi ses.
Så har vi alle lagt ud en masse :) for en fest!
Jeg forslår at vi idag fordeler det vi fundet af litteratur på:
Teori og Litteratur for at definere:
Oplevelse
Oplevelses rum
Børnekulturelle begreber som leg.
De mange forskellige intelligenser (oplevelses evner?)
Lighed mellem børn og voksne (det sansende menneske, det legende menneske)
Leg afsondret fra læring (eventuelt oplevelse afsondret fra mening)
Oplevelses faktorer i rummet
Fiksionskontrakt i rummet
Indretning og arkitektur, rummets opbygning
Ide katalog eksempler
Om hvordan vi laver gode observationer af rummets indretning, brugere og handlinger og interview af børn og brug af deres billeder.
Dette for at gøre det mere behændigt og for at se hvor vi mangler litteratur.
Videre har vore vejleder givet os nogle tider vi kan vælge mellem til første vejledning, så husk at tage kalenderer med!
Vi ses.
2007/03/26
Oplevelsens anatomi
... det næste, jeg forsøgte at jagte i Danbib m.m.:
Oplevelsens Anatomi
Lund, Jacob Michael mfl.
Følelsesfabrikken: oplevelsesøkonomi på dansk. Kbh. : Børsen, 2005
(desværre pt. udlånt fra DB-bib, bestilt hjem fra RUC via DB-bib)
Jantzen, Christian; Jensen, Jens F.
Oplevelser: Koblinger og transformationer, Aalborg Universitetesforlag, 2006
(desværre pt. udlånt fra DB-bib)
Johansen, Lise
Oplevelser I udvikling Udvikling I oplevelser, Oplevelsesudvikling i Danske Attraktioner, 2006
(har jeg lånt fra DB- bib)
De tre ovenstående litteraturforslag sakset fra denne opgave: http://www.skabdig.com/billeder/Den%20fulde%20oplevelse-censureret.pdf – som handler om et nyt brand og en kommunikationsstrategi for Aalborg Akvavit – skrevet af nogle kommunikationsstuderende fra Aalborg.
Oplevelsesdesign – gaven til manden, der har alt… (artikel)
http://www.oplevelsesdesign.aau.dk/links/gaven_til_manden_der_har_alt.pdf
Peter Nørregård & Christian Dindler
Design til Oplevelse : en Pragmatisk Æstetisk Tilgang. - Danmark : Institut for Informations- og Medievidenskab, Århus Universitet, 2006. - 157 s.
(studenteropgave – kun tilgængelig på DKDSB)
Jens Ørnbo, Claus Sneppen og Peter Würtz.
Oplevelsesbaseret kommunikation : oplevelse, indlevelse, medlevelse - 1. udgave, . - Viby J. : JP Erhvervsbøger, 2004. - 258 sider : ill. i farver. ISBN: 87-91389-03-8
(ventetid både i Kbh og på handelshøjskolen, hjemme (i magasin) på KB)
Mossberg, Lena
Att skapa upplevelser : - från OK till WOW!. - 2003 : Studentlitteratur. - 211 sider : ill.
(har jeg reserveret på DB-bib)
Norre, Ellen
Vurdering af elevers æstetiske oplevelser, intelligenser og læringsstile / Ellen Norre. - København : Danmarks Pædagogiske Universitet, 2002. - 100, 20 bl. : ill.: Elevers æstetiske oplevelser/læring kan vurderes. Ved at iagttage elevers handlinger, vurdere deres reflektioner og de æstetiske produkter som beskriver det oplevede, får man viden om deres intelligenser og om deres tilgang til læring
(speciale fra DPU – kun tilgængeligt på DPU-bib)
Søgeord inkluderer
"oplevelsens anatomi" - oplevelsesdesign - oplevelse - oplevelser - oplevelsen
Primær danbib-søgning:
em=(oplevelsen) eller em=(oplevelser) og ma=bå og år>2000 -- 71 poster
- meget interessant at halvdelen af disse titler handler om fødsler, en tredjedel om døden. Hvor mon livets største oplevelser ligger? :o)
Oplevelsens Anatomi
Lund, Jacob Michael mfl.
Følelsesfabrikken: oplevelsesøkonomi på dansk. Kbh. : Børsen, 2005
(desværre pt. udlånt fra DB-bib, bestilt hjem fra RUC via DB-bib)
Jantzen, Christian; Jensen, Jens F.
Oplevelser: Koblinger og transformationer, Aalborg Universitetesforlag, 2006
(desværre pt. udlånt fra DB-bib)
Johansen, Lise
Oplevelser I udvikling Udvikling I oplevelser, Oplevelsesudvikling i Danske Attraktioner, 2006
(har jeg lånt fra DB- bib)
De tre ovenstående litteraturforslag sakset fra denne opgave: http://www.skabdig.com/billeder/Den%20fulde%20oplevelse-censureret.pdf – som handler om et nyt brand og en kommunikationsstrategi for Aalborg Akvavit – skrevet af nogle kommunikationsstuderende fra Aalborg.
Oplevelsesdesign – gaven til manden, der har alt… (artikel)
http://www.oplevelsesdesign.aau.dk/links/gaven_til_manden_der_har_alt.pdf
Peter Nørregård & Christian Dindler
Design til Oplevelse : en Pragmatisk Æstetisk Tilgang. - Danmark : Institut for Informations- og Medievidenskab, Århus Universitet, 2006. - 157 s.
(studenteropgave – kun tilgængelig på DKDSB)
Jens Ørnbo, Claus Sneppen og Peter Würtz.
Oplevelsesbaseret kommunikation : oplevelse, indlevelse, medlevelse - 1. udgave, . - Viby J. : JP Erhvervsbøger, 2004. - 258 sider : ill. i farver. ISBN: 87-91389-03-8
(ventetid både i Kbh og på handelshøjskolen, hjemme (i magasin) på KB)
Mossberg, Lena
Att skapa upplevelser : - från OK till WOW!. - 2003 : Studentlitteratur. - 211 sider : ill.
(har jeg reserveret på DB-bib)
Norre, Ellen
Vurdering af elevers æstetiske oplevelser, intelligenser og læringsstile / Ellen Norre. - København : Danmarks Pædagogiske Universitet, 2002. - 100, 20 bl. : ill.: Elevers æstetiske oplevelser/læring kan vurderes. Ved at iagttage elevers handlinger, vurdere deres reflektioner og de æstetiske produkter som beskriver det oplevede, får man viden om deres intelligenser og om deres tilgang til læring
(speciale fra DPU – kun tilgængeligt på DPU-bib)
Søgeord inkluderer
"oplevelsens anatomi" - oplevelsesdesign - oplevelse - oplevelser - oplevelsen
Primær danbib-søgning:
em=(oplevelsen) eller em=(oplevelser) og ma=bå og år>2000 -- 71 poster
- meget interessant at halvdelen af disse titler handler om fødsler, en tredjedel om døden. Hvor mon livets største oplevelser ligger? :o)
Intelligens
Pernilles litteratursøgninger...
Om intelligens (og hjerner, læringsstile mv.):
Application of Howard Gardner’s Multiple Intelligence Theory for the Effective Use of Library Resources by K-2 Students: An Experimented Model
http://www.ifla.org/IV/ifla72/papers/142-Kumbar-en.pdf
Quickt overblik over de 7-8-9 intelligenser (Howard Gardner):
Shorter - in english - http://www.westmark.pvt.k12.ca.us/mi.html
Longer – in English - http://earthrenewal.org/Multiple%20Intelligences1.htm
På dansk – http://www.dr.dk/videnskabold/tema/hjernen/iq.asp
En mere operationel tilgang til de mange intelligenser:
http://www.psych.utoronto.ca/~reingold/courses/intelligence/cache/mi.htm
“Intelligens” på Wikipedia - http://da.wikipedia.org/wiki/Intelligens
Så slap dog af! - og bliv klog ... (Hjernenyt på Hjernemadsens hjemmeside)
http://www.hjernesange.dk/hjernemad/hjernenyt/april06.html
EUREKA! - Kan man måle en aha!-oplevelse? (Hjernenyt på Hjernemadsens hjemmeside)
http://www.hjernesange.dk/hjernemad/hjernenyt/eureka.html
Spørgsmål 86: Hvordan definerer I kreativitet/evnen til at få gode ideer? (Hjernemadsens brevkasse)
http://www.peterlundmadsen.dk/hjernemad/brevkasse_09.html#86
Søgestrenge på Google
”multiple intelligence” senses
gardner intelligenser sanser rum
Om intelligens (og hjerner, læringsstile mv.):
Application of Howard Gardner’s Multiple Intelligence Theory for the Effective Use of Library Resources by K-2 Students: An Experimented Model
http://www.ifla.org/IV/ifla72/papers/142-Kumbar-en.pdf
Quickt overblik over de 7-8-9 intelligenser (Howard Gardner):
Shorter - in english - http://www.westmark.pvt.k12.ca.us/mi.html
Longer – in English - http://earthrenewal.org/Multiple%20Intelligences1.htm
På dansk – http://www.dr.dk/videnskabold/tema/hjernen/iq.asp
En mere operationel tilgang til de mange intelligenser:
http://www.psych.utoronto.ca/~reingold/courses/intelligence/cache/mi.htm
“Intelligens” på Wikipedia - http://da.wikipedia.org/wiki/Intelligens
Så slap dog af! - og bliv klog ... (Hjernenyt på Hjernemadsens hjemmeside)
http://www.hjernesange.dk/hjernemad/hjernenyt/april06.html
EUREKA! - Kan man måle en aha!-oplevelse? (Hjernenyt på Hjernemadsens hjemmeside)
http://www.hjernesange.dk/hjernemad/hjernenyt/eureka.html
Spørgsmål 86: Hvordan definerer I kreativitet/evnen til at få gode ideer? (Hjernemadsens brevkasse)
http://www.peterlundmadsen.dk/hjernemad/brevkasse_09.html#86
Søgestrenge på Google
”multiple intelligence” senses
gardner intelligenser sanser rum
2007/03/22
Litteratur fra Svends litteratursøgning
Hej venner,
Nedenforstående titler og forfattere er jeg fundet på bibliotek.dk . Ved at se på bagsiden og indholdsfortegnelsen vil jeg senere lægge korte beskrivelser på bloggen. Jeg vil fokusere på hvordan - og i hvilke dele af vores opgave - litteraturen muligvis kan være relevant.
Først lister jeg bare titler og forfattere (senere lægger jeg beskrivelser ud):
BOG
De mange intelligenser - en redskabsbog. (2001). Ellen Arnold.
BOG
Læringsrum. (2001). Jan Brødslev Olsen.
BOG
Frikvarter, fritid, ferie. (2002). Krister Hansen.
BOG
Leg-Oplevelse-Læring i børnehave og skole. (2005). Ole Frederik Lillemyr.
BOG
Legetøjet og intelligenserne. (2005). Jørn Steenhold.
BOG
Leg og forståelse. (1999). Karsten Tuft.
BOG
De mange intelligencer - i praksis. (2001). Svend Erik Schmidt og Susanne Aabrandt.
BOG
Kultur- og Aktivitetsfag. (2005). Alis Jensen og Maria Brockhoff (red.)
BOG
Ord uden hest. Æstetiske processer i et omrejsende fabulatorium. (2005). Tidsskrift for Børne- & ungdomskultur, nr. 49.
BOG
Bare Lek?! Tidsskrift for Børne- & ungdomskultur, nr. 33.
BOG
Plads til leg. Tidsskrift for Børne- & ungdomskultur, nr. 41.
BOG
Dis-Play. Tidsskrift for Børne- & ungdomskultur, nr. 48
Denne litteratur har jeg bestilt og vil lægge beskrivelse ud senerehen:
Disse syntes jeg også var interessante, men har ikke bestilt dem endnu. Måske senere.
BOG
Horsdal, Marianne. Livets fortællinger : en bog om livshistorier og identitet 1. udgave, 1999. 4. oplag, 2005. 179 sider
BOG
Børnekultur og andre fortællinger : udgivet i anledning af Flemming Mouritsens 60-års fødselsdag. redigeret af: Carsten Jessen, Helle Johnsen, Niels Mors 2002. 195 sider, illustreret
BOG
Børns liv og læreprocesser i det moderne samfund. redigeret af Peter Østergaard Andersen & Hans Henrik Knoop 1. udgave. 2002. 328 sider
BOG
Andersen, Peter Ø., f. 1954 Børns legekultur Peter Ø. Andersen og Jan Kampmann1. udgave, 1996. 3. oplag, 2002. 204 sider
BOG
At forske i en bevægelig verden : refleksivitet i børnekulturforskningenredaktion: Ulf Palmenfelt og Torben Kure Marker2001. 190 s, illustreret
PERIODICUM
Kulturel integration red.: Flemming Mouritsen, Alfred Iversen og Jens Ager Hansen 1998. 127 s., illustreret Forlag: Børne- og Ungdoms Kultur Sammenslutningen Serie: BUKS. Børne- og UngdomsKulturSammenslutningen ; 39
BOG
Mouritsen, Flemming Legekultur : essays om børnekultur, leg og fortælling 1996. 167 sider Forlag: Odense Universitetsforlag Serie: Udspil ; 6
TIDSSKRIFTARTIKEL
Fri leg er ren tvang Susannah Pedersen, interview med Jan Kampmann, Peter Ø. Andersen I: Børn & unge. - Årg. 22, nr. 27 (1991). - S. 5-6
Nedenforstående titler og forfattere er jeg fundet på bibliotek.dk . Ved at se på bagsiden og indholdsfortegnelsen vil jeg senere lægge korte beskrivelser på bloggen. Jeg vil fokusere på hvordan - og i hvilke dele af vores opgave - litteraturen muligvis kan være relevant.
Først lister jeg bare titler og forfattere (senere lægger jeg beskrivelser ud):
BOG
De mange intelligenser - en redskabsbog. (2001). Ellen Arnold.
BOG
Læringsrum. (2001). Jan Brødslev Olsen.
BOG
Frikvarter, fritid, ferie. (2002). Krister Hansen.
BOG
Leg-Oplevelse-Læring i børnehave og skole. (2005). Ole Frederik Lillemyr.
BOG
Legetøjet og intelligenserne. (2005). Jørn Steenhold.
BOG
Leg og forståelse. (1999). Karsten Tuft.
BOG
De mange intelligencer - i praksis. (2001). Svend Erik Schmidt og Susanne Aabrandt.
BOG
Kultur- og Aktivitetsfag. (2005). Alis Jensen og Maria Brockhoff (red.)
BOG
Ord uden hest. Æstetiske processer i et omrejsende fabulatorium. (2005). Tidsskrift for Børne- & ungdomskultur, nr. 49.
BOG
Bare Lek?! Tidsskrift for Børne- & ungdomskultur, nr. 33.
BOG
Plads til leg. Tidsskrift for Børne- & ungdomskultur, nr. 41.
BOG
Dis-Play. Tidsskrift for Børne- & ungdomskultur, nr. 48
BOG
Plads til leg. redaktion: Flemming Mouritsen og Torben Kure Marker2000. 154 sider, illustreret
Denne litteratur har jeg bestilt og vil lægge beskrivelse ud senerehen:
BOG
Børne- og ungdomskultur : æstetiske processer & medier. 2005. 261 s., illustreret
Forlag: Syddansk Universitetsforlag
Serie: Tidsskrift for børne- & ungdomskultur ; nr. 50
BOG
Efter barndommens død?. 2003
Serie: Tidsskrift for børne- & ungdomskultur ; nr. 46
ÅRBOG
Next generation annual report. 1999. Forskerteam til legetøjsudvikling hos Lego.
Disse syntes jeg også var interessante, men har ikke bestilt dem endnu. Måske senere.
BOG
Horsdal, Marianne. Livets fortællinger : en bog om livshistorier og identitet 1. udgave, 1999. 4. oplag, 2005. 179 sider
BOG
Børnekultur og andre fortællinger : udgivet i anledning af Flemming Mouritsens 60-års fødselsdag. redigeret af: Carsten Jessen, Helle Johnsen, Niels Mors 2002. 195 sider, illustreret
BOG
Børns liv og læreprocesser i det moderne samfund. redigeret af Peter Østergaard Andersen & Hans Henrik Knoop 1. udgave. 2002. 328 sider
BOG
Andersen, Peter Ø., f. 1954 Børns legekultur Peter Ø. Andersen og Jan Kampmann1. udgave, 1996. 3. oplag, 2002. 204 sider
BOG
At forske i en bevægelig verden : refleksivitet i børnekulturforskningenredaktion: Ulf Palmenfelt og Torben Kure Marker2001. 190 s, illustreret
PERIODICUM
Kulturel integration red.: Flemming Mouritsen, Alfred Iversen og Jens Ager Hansen 1998. 127 s., illustreret Forlag: Børne- og Ungdoms Kultur Sammenslutningen Serie: BUKS. Børne- og UngdomsKulturSammenslutningen ; 39
BOG
Mouritsen, Flemming Legekultur : essays om børnekultur, leg og fortælling 1996. 167 sider Forlag: Odense Universitetsforlag Serie: Udspil ; 6
TIDSSKRIFTARTIKEL
Fri leg er ren tvang Susannah Pedersen, interview med Jan Kampmann, Peter Ø. Andersen I: Børn & unge. - Årg. 22, nr. 27 (1991). - S. 5-6
2007/03/20
oplevelser kan stimulere kreativitet
”Creative Man” fra institut for fremtidsforskning giver mig følgende gode argumenter:
For at tilgodese fremtidens mennesker skal vi skabe oplevelses rum på bibliotekerne.
For at i fremtiden vil uddannelse bestå af at lære elever og studerende at forske og udforske(s.175), læring baseres på refleksion og bearbejdning af fx oplevelser(s.182).
For at kreativitet skal stimuleres, og kreativitet opstår når man anskuer tingene på en ny måde (s.27) dette siger mig at hvis man fremstiller/fremviser tingene på en ny måde skaber man muligheder for stimulering af kreativitet.
Det æstetiske område er vigtigt for biblioteket da ”Creative Man” er kendetegnet ved at lade sig inspirere af sine følelser og sanser (s.129).
Biblioteker må arbejde med det uventede, oplevelsen der ikke er forventet med at bryde barrierer og efterstræbe forandring da det der tages for givet er sværest at forandre (s.128) og dermed står i vejen for kreativ udfoldelse.
For at tilgodese fremtidens mennesker skal vi skabe oplevelses rum på bibliotekerne.
For at i fremtiden vil uddannelse bestå af at lære elever og studerende at forske og udforske(s.175), læring baseres på refleksion og bearbejdning af fx oplevelser(s.182).
For at kreativitet skal stimuleres, og kreativitet opstår når man anskuer tingene på en ny måde (s.27) dette siger mig at hvis man fremstiller/fremviser tingene på en ny måde skaber man muligheder for stimulering af kreativitet.
Det æstetiske område er vigtigt for biblioteket da ”Creative Man” er kendetegnet ved at lade sig inspirere af sine følelser og sanser (s.129).
Biblioteker må arbejde med det uventede, oplevelsen der ikke er forventet med at bryde barrierer og efterstræbe forandring da det der tages for givet er sværest at forandre (s.128) og dermed står i vejen for kreativ udfoldelse.
2007/03/10
Litteratur om hvorfor oplevelser skal indtænkes, påfyldningspost
Finansrådet om at fremme kreativitet og innovation.
Anders Fogh om det samme.
Kandidatafhandling fra Danmarks tekninske universitet, med navnet:
"Kreativitet, innovation, rammeværk - vejen frem"
Anders Fogh om det samme.
Kandidatafhandling fra Danmarks tekninske universitet, med navnet:
"Kreativitet, innovation, rammeværk - vejen frem"
Første problem-rids...
Følgende er mit forslag til vores første opgave-problem-rids:
Titel:
Biblioteket som oplevelsesrum
Problemlegitimering:
Inspiration er forudsætning for kreativitet, som er forudsætning for innovation, som er et kernebegreb i diverse strategier for biblioteksvæsenet. Skal biblioteket være facilitator for innovation, skal biblioteket være et oplevelsesrum.
Tese:
Oplevelsens anatomi (og dermed også de faktorer, som faciliterer oplevelsen) er ens for børn og voksne, men dette afspejler sig ikke i bibliotekets fysiske rum. Voksenbiblioteket har meget at lære af børnebiblioteket i forhold til at facilitere oplevelsen med bibliotekets fysiske indretning.
Problemfelt:
Med inddragelse af teorier om legens kvaliteter, oplevelsens anatomi samt det legende menneske søges spørgsmålet "Hvad kan voksenbiblioteket lære af børnebiblioteket?" besvaret i form af et idekatalog til oplevelsesfaktorer i bibliotekets fysiske rum.
Titel:
Biblioteket som oplevelsesrum
Problemlegitimering:
Inspiration er forudsætning for kreativitet, som er forudsætning for innovation, som er et kernebegreb i diverse strategier for biblioteksvæsenet. Skal biblioteket være facilitator for innovation, skal biblioteket være et oplevelsesrum.
Tese:
Oplevelsens anatomi (og dermed også de faktorer, som faciliterer oplevelsen) er ens for børn og voksne, men dette afspejler sig ikke i bibliotekets fysiske rum. Voksenbiblioteket har meget at lære af børnebiblioteket i forhold til at facilitere oplevelsen med bibliotekets fysiske indretning.
Problemfelt:
Med inddragelse af teorier om legens kvaliteter, oplevelsens anatomi samt det legende menneske søges spørgsmålet "Hvad kan voksenbiblioteket lære af børnebiblioteket?" besvaret i form af et idekatalog til oplevelsesfaktorer i bibliotekets fysiske rum.
Subscribe to:
Posts (Atom)